Almindelige bemærkninger

Gældende regler

De gældende regler blev vedtaget af landstinget i 1984 som følge af Grønlands Hjemmestyre overtagelse af sagsområdet fra den danske stat. I bemærkninger til bestemmelsen om ophævelse af den danske lovbekendtgørelse nr. 397 af 2. december 1966 om næringsvirksomhed blev det fremhævet, at næringsloven fortsat hviler på den danske lovs principper samt, at den praksis, der havde udviklet sig på området, fortsat skulle være gældende. Den danske lov og praksis byggede blandt andet på anordning af 23. april 1817 om handelsberettigede m.v., der for så vidt angår Danmark blev ophævet 1. januar 1976.

Ved udarbejdelse af lovforslaget til 1984 næringsloven blev det i bemærkningerne fremhævet, at der skulle tages hensyn til de politiske ønsker, der havde været omkring indførelse af hjemmestyret, vedrørende tilsikring af næringsretten for personer med fast bopæl i Grønland. I loven blev der således indsat et krav om 2 års fast bopæl i Grønland mod tidligere 6 måneder forud for tildeling af næringsbrev. For så vidt angår selskaber med begrænset ansvar herunder aktie- og anpartsselskaber blev det i bemærkninger fremhævet, at der måtte imødeses et større antal dispensationsansøgninger for direktører og bestyrelsesmedlemmer, hvorfor der blevet givet landsstyret adgang til konkrete dispensationer, hvor samfundsmæssige interesser tilsagde det.

Baggrunden for forslaget.

Siden vedtagelse af næringsloven 1984 har udviklingen i erhvervslivet i Grønland været præget af stigende professionalisering i ledelserne og organiseringen af de offentligt ejede selskaber. Tilsvarende er der indenfor den private sektor af erhvervslivet sket en professionalisering med en større åbenhed og internationalt engagement. Især indenfor et område som mineralefterforskning har det være Landsstyrets politik at arbejde aktivt for at tiltrække udenlandske investorer til Grønland.

Lempelse af gældende restriktioner for aktie- og anpartsselskabers ret til at få næringsbrev.

Med baggrund i udviklingen i erhvervslivet med en stadig stigende påvirkninger af udenlandsk konkurrence har der været et voksende behov for en reform af næringslovgivningen. Landsstyret har derfor iværksat et lovforberedende arbejde, der forventes at blive afsluttet til behandling af et revideret lovforslag på efterårssamlingen 2001 med henblik på ikrafttrædelse af en ny lovgivning pr. 1. januar 2002.

På indeværende landstingssamling fremsætter landsstyret et forslag, der vil bemyndige landsstyret til at sælge aktier i KNI Pisiffik A/S. Med henblik på at skabe investeringsinteresse hos udefra kommende investorer foreslås allerede på denne samling indført en lempelse i loven om næringsvirksomheds krav om dansk indfødsret og 2 års fast bopæl i Grønland. Den gældende adgang til for Landstyret efter konkret vurdering at tillade, at der udstedes næringsbrev, uanset de gældende regler i § 4 stk. 1 om dansk indfødsret og bopæl i Grønland for direktører og bestyrelsesmedlemmer, vurderes ikke at være tilstrækkelige til at tiltrække udefra kommende investorer.

Det er endvidere vigtigt, at understrege at den foreslåede regelfastsættelse på området vil være en kodificering af den faste praksis Landsstyret har fulgt for så vidt angår meddelelse af tilladelse til næringsbrev til de hjemmestyreejede aktieselskaber. Med forslaget skabes hjemmel til at fastsætte regler, der ligestiller privatejede selskaber med hjemmestyreejede selskaber, for så vidt angår den administrative behandling ved udstedelse af næringsbreve.

Hvis lovforslaget vedtages kan reglerne om ret til at få næringsbrev for aktie- og anpartsselskaber bringes ajour med erhvervslivets udvikling i form af en bekendtgørelse som udstedes i medfør af den nye i bestemmelse i § 4 stk. 3.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes at indebære en administrative lettelse for hjemmestyret og kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forordningsforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forordningsforslaget må antages, at medvirke til at skærpe og normalisere konkurrencevilkårene i erhvervslivets generelt.

Administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Det lovforberedende arbejde.

Lovforslaget er en følge af det af Landsstyret fremsatte forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S. Berørte organisationer har været inddraget heri blandt andet ved deltagelse i Landsstyrets seminar om privatisering afholdt i Nuuk. Derudover har der i berørte byer været afholdt informations- og debatmøder. Nærværende lovforslag er derudover blevet fremsendt til berørte organisationer.

Lovforslaget har været til høring i Landsstyrets Sekretariat og alle øvrige direktorater.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den nye bestemmelse bemyndiges Landsstyret til ved bekendtgørelse at fastsætte regler, der giver aktie- og anpartsselskaber registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til næringsbrev uden at bestyrelsesmedlemmer eller direktører har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i Grønlands i de sidste 2 år.

Det er vigtigt at understrege at en regelfastsættelse på området vil være en lovfastsættelse af den udmøntede praksis, Landsstyret har fulgt for så vidt angår meddelese af tilladelse til næringsbrev til de hjemmestyreejede aktieselskaber. Med forslaget skabes hjemmel til at fastsætte regler, der ligestiller privateejede selskaber med hjemmestyreejede selskaber, for så vidt angår den administrative behandling ved udstedelse af næringsbreve.

Der skal ved bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om, at aktieselskaber og anpartsselskaber har ret til at få udstedt næringsbrev af kommunalbestyrelsen på det sted, hvor eller hvorfra næringsvirksomheden agtes drevet, når direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3 stk. 1 nr. 3-4 og selskaberne er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Andre selskaber med begrænset ansvar end aktie- og anpartsselskaber herunder foreninger stiftelser og andre selvejende institutioner vil ikke være omfattet af en bekendtgørelse udstedt i medfør af den nye bestemmelse i § 4 stk. 3.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. Juni 2001.